5 års garanti på din cykel

Hos CPH Bike Shop sælger vi kvalitet cykler og derfor tør vi godt give dig lidt extra garanti. I de fleste cykelforretninger gives der 2 års garanti, og hvis man vil have mere end det, skal man som oftest betale ekstra. Hos CPH Bike Shop giver vi kunder op til 5 års garanti helt uden extra omkostninger, såfremt de fire første eftersyn i servicehæftet overholdes og udføres af CPH Bike Shop

Garantien dækker IKKE fejl opstået som følge af almindeligt slid, hærværk, påkørsel, manglende vedligeholdelse eller unormal brug. Det vil altså sige at slidte dæk, punkteringer, rustne/knækkede kæder, knækkede gear/bremsewirer, slidte gearvælgere, slidte tandhjul, slidte bremseklodser og andre sliddele IKKE dækket af garantien..! Rust er heller ikke dækket af garantien. Man skal som cykelkøber være opmærksom på at man køber et køretøj af metal med en masse bevægelige dele som ikke bare kan forventes at køre problemfrit de næste 10 år hvis ikke man sørger for at vedligeholde den.

En cykel skal jævnligt have smurt kæden med kædeolie (IKKE WD40.!). Ellers bliver den hurtigt rusten og stiv med dertil væsentligt større chance for at den knækker. Og ikke mindst bliver din køreglæde sat helt i bund. Så smør gerne din kæde hver 14. dag eller oftere hvis du kører meget i al slags vejr. Apropos vejret, så er der ingen metaller (og slet ikke når det er bevægelige dele) der er glade for vand og salt. Så sørg for at vaske din cykel ofte hvis du kører i vinterhalvåret når der er fugtigt og salt på vejene. Tør cyklen af efter vask og husk at smøre kæde samt bevægelige dele. Ellers irer fugten metallerne med dertil større chance for at knække/gå i stykker.

Og husk så også at pumpe dine dæk mens du er i gang med vedligeholdelsen. Din køreoplevelse bliver bedre og sliddet på dine dæk mindre end hvis du kører rundt med halvflade dæk.

Misvedligeholdelse dækker også over at have kørt med en "kendt fejl" længe. Så altså, larmer/skurrer det fra f.eks krankboks eller andet, så reager på det med det samme og kom forbi os eller den lokale cykelhandler. Ellers kan det hurtigt udvikle sig til en større skade som så ikke vil være dækket af garantien. Misvedligeholdte cykler er IKKE dækket af garantien..!

 

*10 ÅR VINTERSERVICE OG 5 ÅRS GARANTI TILBYDES KUN PÅ CYKLER SOM BLIVER AFHENTET I BUTIKKEN. CHRISTIANIA BIKES, EL-CYKLER SAMT BØRNECYKLER (12” TIL 18”) ER IKKE OMFATTET AF DEN UDVIDET GARANTI SAMT 10 ÅRS VINTERSERVICE.

 

Cykler som er købt i webshoppen og ikke afhentet i butikken, kan godt benytte sig af 10 gratis vinter service og 5års garanti. Hvis man så fremt oplyser i kommentar flet. at man kommer til service

Gælder kun for den første ejer og følger IKKE med ved videresalg!